Louisiana Jazzband

  Tilbage

                                          Det skrev de om os

I januar 2004 var vi i Espergærde. Efterfølgende modtog vi denne mail "--- men på vegne af Jazzklub Egegården vil jeg godt sige jer tak for aftenen d. 16. ds. på Egegården. Det er én af de bedste aftener på Egegården i lang tid, både hvad angår musik, stemning og besøg, og alt det takket være jer.

Personligt vil jeg sige, at den nuværende gruppe med de relativt nye medlemmer Ole Olsen og Lars Brogaard er den bedste nogensinde...

Mange hilsener

Erik, sekretær"

Efter en aften i Halmstad (Sverige) i marts 2004 modtog vi denne opmuntring "Tack för dejlig och morsom jazz.
...
Keep Swinging

Stig"

En koncert i Vordingborg, januar 2004 førte til følgende avisartikel "....Der blev lagt ud med "Take The A-train". Vi var stået på toget til oplevelsen med Louisiana Jazzband og Daimi. Udover at være hamrende dygtige musikere, havde de - uden at gå over gevind - også på en charmerende måde forståelsen for at sælge varen. Alle vidste hvordan en sammentømret sekstet får det hele til at swinge. Hele tiden med varieret musik, der tillod sanngerinden Daimi at vise, at fordi man er blevet en aldrende pige, mister man ikke sjælen for at synge jazz....

Efter 2 timers underholdende jazz, belønnet med taktfaste klapsalver, når en af musikerne i solonumre havde givet prøver på deres kunnen, stod vi af toget sammen med numret "Søde Yrsa Brun". En god og stor jazzoplevelse rigere. Vi havde fået noget at varme  os på, inden turen på vejen hjem i den frostklare nat."

Brian Davantier i Sydsjællands Tidende 28/1-04