Bandet har besøgt stort set alle landets jazzklubber og -festivaller og besøgt såvel Sverige som Tyskland, Holland, Grønland og USA.  

                                                                                            

Orkester med eget museum!?                            
 Nej, ikke helt. Men det er rigtigt at bandet har fungeret i så mange år at man kunne forledes til at tro det. Louisiana Jazzband spiller udadvendt, dansevenlig jazz i højeste professionelle udførelse. Musikken og musikerne passer til enhver tænkelig, festlig anledning.

 

Den gyldne swingtid                                                                                                                             

 Repertoiret er bredt og swingpræget. Melodierne hentes fra jazzens vidunderlige, evigunge, populære sangbog og kendere vil genhøre melodier fra Louis Armstrongs, Count Basies, Duke Ellingtons og Fats Wallers jazzværksteder. De flotte arrangementer er skrevet af trompetisten Bent Haastrup. Det er blevet sagt om bandet at det spiller så det lyder som "11 mand i hvid smoking".

 

Louisiana Jazzband har gennem de senere år udgivet 4 cd'er:

                                      Harlem Nocturne (1995)
                                      Night Train (1996)
                                      Swing Session (2000).

                                      In A Mellow Tone (2003) 

 

CD'erne er blevet vel modtaget af såvel publikum som presse og kan købes hos førende pladeforhandlere eller ved  kontakt  direkte til bandet.

Tilbage